Natur-, reportage- og golf-fotograf.
Jeg er uddannet Teknisk Assistent, og har tidligere arbejdet som projektkoordinator ved TDC i 23 år. Derefter var jeg heldig at få et dejligt arbejde som fotograf for Helsingør Kommunes Museer, som desværre blev sparet væk.
Nu arbejder jeg i administrationen ved Hørsholm Kommunes afdeling for Vej og Ejendomme
Min fotografiske interesse startede for alvor tilbage i 1983, hvor jeg havde Fotolære på Hillerød Tekniske Centralskole. Eleverne blev udstyret med et manuelt Nikon kamera og blev sendt ud for at jage motiver, for derefter selv at fremkalde negativerne og lave print i skolens mørkekammer. Har været aktivt medlem af Helsingør Fotoklub samt Dansk Nikon Klub. I en periode, havde jeg eget mørkekammer hjemme, men efterspørgslen på håndlavede Sort/Hvid billeder forsvandt med digital-teknologiens indtog.
Jeg er efterhånden selv konverteret over til digital fotografering.
Nikon har altid været mit foretrukne mærke, når det gælder seriøs fotografering. Min "værktøjskasse" indeholder 1 Nikon D90 med objektiver, der dækker fra 10,5mm fiskeøje til 300mm tele samt 1 Nikon Coolpix P7100. På flyrejser er jeg dog glad for min Leica D-lux 4, som kan ligge i en skjortelomme.
I fritiden har jeg altid et kamera med mig og tager gerne ud og fotograferer for andre, primært reportage-opgaver ifb. med et velgørende event eller en reception.
Jeg har primo 2011 indgået en aftale med Dansk Døve-Idrætsforbund om at følge golf-landsholdet i ind- og udland. VM i Japan 2012 glæder jeg mig meget til.

Carsten Nielsen
Hyrdevej 24
3060 Espergærde
20 40 24 96
cnfoto@live.dk
 |